KFD
Nyheder

Er du i tvivl, så lad være

Dette var bare ét af de mange gode råd som Kenn Hansen kom med ved aftenens kursus som var pakket ind i en buffet på Restaurant Hercegovina.

Nedenstående er mine oplevelser fra kurset, jeg tager med det samme forbehold for,om jeg skulle have misforstået en sætning eller to.

Tillykke til Mogens
Tillykke til Mogens

Ca. 55 dommere var mødt op og tog godt for sig af retterne og inden selve kurset begyndte, var tiden inde til, at formanden for KFD Frank Kanlund, kunne ønske vores effektmand Mogens Høireby tillykke med den netop overstået 70 års dag.

Så var det Kenn Hansens tur, Kenn skulle underholde forsamlingen med teamet ” Dommere på de sociale medier”

Kenn startede med at tage de nødvendige forbehold, der var altså ikke tale om at de holdninger som han under showet vil komme med var KFD’s officielle – dem tog Kenn på egen kappe.

Kenn mente, at trenden er at Facebook, Twitter eller Instagram bruges til selvpromovering han viste nogle eksempler på fodboldspillere der bruget Twitter meget, de tilstedeværende fans af fodboldklubben på Vestegnen blev bløde om hjertet da Agger tonede frem.

Kenn Hansen
Kenn Hansen

Kenns mission med at gå på Twitter og Facebook var at vise at der er et menneske bag dommerskjorten, på et tidspunkt havde han 6000 følgere – faktisk flere end DBU havde.

Kenn kom med et rigtigt godt eksempel på hvordan man kunne reagere hvis man som dommer blev udsat for en ”sviner” på Twitter – en ung håbefuld AaB fan var misfornøjet med Kenns indsats og den dialog morede vi os meget over, den unge håbefulde fan undskyldte senere sin opførsel og alle var gode venner igen.

Kenn har lavet 10 gode råd til hvordan dommere kan agere på de sociale medier, som en ekstra service kommer de her:

Johan var vågen - hele aftenen
Johan var vågen – hele aftenen
  • Vær positiv i stedet for negativ
  • Skriv ikke om noget hold, fra Superliga til Serie 5
  • Tænk over, at ironi kan virke dårligt på skrift
  • Kommenter ikke andres kendelser / kampe
  • Hvis du er i tvivl om hvad en kollega mener, så ring ham op
  • Husk, at du også er dommer når du har fri
  • Husk, at internettet aldrig glemmer
  • Sov på det
  • Er du i tvivl, så lad være
  • Mærk grundigt efter, om du ikke bare er lidt i tvivl

De generelle retningslinjer fra UEFA er at dommerne skal holde naller væk fra, at kommentere diverse opslag, man kommer ofte ud i en kamp man aldrig kan vinde alligevel.

 

Dejlig mad
Dejlig mad

Kenn er meget begejstret for initiativet ” Live dommer” hvor man på Twitter og Facebook kan følge kompetente folk  kommentere på kampe mens de vises på TV.

På spørgsmål fra salen omkring TV 3’s overdommer initiativ med Kim Milton sagde Kenn at han ikke havde nogen problemer med Miltons rolle – Milton er den dommer der har fløjtet flest CL kampe så baggrunden er absolut i orden.

Afslutningsvis fortalte Kenn hvordan han altid så de klip som TV3 ville benytte før han skulle igennem et interview, Kenn mente, at han har et godt samarbejde med journalisterne og han opfordrede oa andre til at tænke os godt om, såfremt vi blev kontaktet af eks. Ligabold.dk

Så var der pause og inden John Holm gik på med ”Retningslinjer for breddedommere sæson 2014/15” fik kampfordeleren ordet.  

kartotek

Kampfordeleren bruger uforholdsvis meget tid på at få tilbagemeldinger fra nogle dommere når de har været udsendt via KFD – ofte har to ud af 3 dommere meldt deres kilometre ind, men fakturaen kan først skrives når alle 3 har vendt tilbage. Stram op venner!

 

Så tog John Holm over, John kom med en masse informationer omkring bla. mødetid for enedommere og fortalte, at hvis man var udsendt i trio så var der mødetid 45 min. før kampstart.

John gennemgik bla. proceduren for Fair Play hilsen og reglerne for tidsbegrænsede udvisninger.

John Holm
John Holm

Fra John har jeg modtaget den Power Point præsentation han benyttede – i kan finde linket nederst i denne artikel.

Det skabte en del debat, at John henviste til fodboldlovens § 3 hvor det fremgår at dommeren skal have navnene på de op til 3 indskiftningsspillere, men som sådan er der intet nyt i det.

Jeg vil gerne takke Kenn for hans fine indlæg omkring de sociale medier og ikke mindst John for de informationer han kom med – hvem vidste eks. at to hold skulle vente 15 min. på en dommer, hvis denne sidder fast i trafikken.

Til sidst er der vel kun at sige tak for indbydelsen til Breddedommerudvalget og tak til Ivan for den gode mad.

Jeg kommer gerne igen.

Du kan finde Johns præsentation her.

Hi, I’m Tom Kristensen

Leave a Reply