KFD
Jans Corner

Jans Corner: Ændringer i offside-reglen

Mirza H Stig W indirekte offsideEn ny sæson står ret foran os – og traditionen tro er der skruet lidt på enkelte regler. Denne gang er det offside-reglen, der må holde for.

Man må undskylde, at dette kan komme til at virke lidt langhåret, men det er ikke nemt at pakke hele offside-reglen ind på 5600 anslag… 

FIFA og IFAB, som står for redaktionen af fodboldloven, har med virkning fra nu ændret på nogle formuleringer. Idéen er at bringe reglen i tråd med, hvad der rent faktisk foregår ude på banerne, gøre den mere forståelig og sikre en mere ensartet fortolkning.  Det har de seneste uger medført nogle store overskrifter i forskellige medier i stil med, at nu sker der store ændringer.

Et enkelt sted blev ordet ‘revolution’ endda brugt. Der er derfor al mulig grund til at slå koldt vand i blodet: for Danmarks vedkommende vil dette betyde uhyre lidt – nok så lidt, at meget få vil bemærke det. Vi har nemlig hele tiden ligget inden for den fortolkning, som nu pointeres, mens man i andre lande vil have væsentlig større problemer.

Offside-reglen er ikke en eksakt videnskab.  Jo, i princippet er den del, som handler om, hvornår man er i offside-position, målbar nok. Det er man, når man i det øjeblik, hvor bolden spilles af en medspiller, er nærmere modspillernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller. Eller i hurtigudgaven: foran både bolden og næstsidste modspiller.  Det kan være svært nok at vurdere, som vi alle kan se – men dog objektivt målbart. Problemet er, at man i princippet kan stå i offside-position i 90 minutter uden at skulle straffes. Det er gratis, medmindre man begår en offside-forseelse også.

Man kan  blive strafbar offside ved at foretage sig én af følgende tre ting: indvirke på spillet, genere en modspiller eller opnå en fordel af sin offside-position.  Tre fagudtryk, som ikke bare skal fortolkes efter almindelig dansk sprogbrug, men har en knivskarp definition, som fagudtryk i alle brancher nu engang har det.

At indvirke på spillet vil sige at spille en bold, som sidst er spillet af en medspiller. Det er det, som sker langt de fleste gange – den direkte aflevering. Her er der ingen ændringer.

At genere en modspiller vil sige at forhindre en modspiller i at spille eller kunne spille bolden, f.eks. ved klart at spærre for en modspillers udsyn eller bevægelser eller angribe ham for at erobre bolden. Det nye er, at man ikke anses for at genere, hvis man distraherer en modspiller ved at gestikulere eller bevæge sig (det, som nogle har kaldt ‘den psykiske gene’). Det er netop denne variant, som har givet flest problemer i det virkelige liv, hvor forsvarsspillere har følt sig generet af en angribers tilstedeværelse (eller har spillet på det), hvilket har gjort det ekstremt svært for dommerne at skønne.

Nogle vil måske huske FCK’s 1. mål mod Molde i Europa League sidste år, hvor Santin befandt sig i nærheden af målmanden, men uden at tage udsynet eller i øvrigt gøre noget for at få fat i bolden eller distrahere nogen. Målet blev helt korrekt anerkendt – og nu er det så skåret ud i pap, at det skulle det også.  At genere kræver med andre ord en fysisk indsats rettet mod forsvareren. Når man ‘angriber for at erobre bolden’, forudsætter det naturligvis, at bolden er nærheden af de to spillere. En vejledende afstand kunne være 1 – 1½ meter, uden at den skal udmåles med en tommestok.

At opnå en fordel af sin offside-position vil sige, at man spiller en bold, som tilfældigt springer tilbage fra en målstang, overligger eller modspiller eller spilles af en modspiller ved en forsætlig redning. Hvis bolden kommer fra en modspiller som følge af en forsætlig berøring, som ikke er en redning, foreligger der ikke nogen strafbar offside. Det betyder, at man sidestiller den forsvarer, som redder en bold fra at gå i mål, med den målmand, som gør det samme.

En redning har noget med målet at gøre – det er altså ikke en redning, hvis man forhindrer bolden i at gå til en anden spiller. Så der skal altid fløjtes, hvis en angriber modtager bolden fra målstang eller overligger – kommer den fra en modspiller, skal dommeren vurdere, om det var en tilfældig berøring eller en forsætlig redning. Er det blot én af delene, skal der dømmes offside – ellers ikke.

Lige denne sidste strafbarhed har trukket gevaldige overskrifter. For hvis en forsvarer forsøger at kontrollere bolden (uden at det er en redning), men hans manglende teknik i stedet sender bolden hen til en angriber, så er angriberen ikke længere strafbar offside.  Her har Premier League budt på et par spektakulære eksempler de seneste år – f.eks.  i en kamp mellem Arsenal og Everton, hvor en Arsenal-forsvarer forsøgte at saksesparke bolden væk, men i stedet sendte den hen til Louis Saha i klinkende klar offside-position. Da forsvareren havde forsøgt at kontrollere bolden, skulle angriberen ikke længere straffes.  Dette er nu tydeliggjort med den nye formulering.

I virkeligheden passer det fint med, hvad der allerede nu er praktiseret i Danmark i adskillige år. Så dommere, klubber og spillere (samt tilskuere)  vil næppe føle nogen forskel – til gengæld er der nogle dommerinstruktører, som nu skal på ekstra arbejde, idet de skal undervise ud fra nogle andre formuleringer og eksempler.

Indholdet i disse få linjer vil man normalt bruge en hel undervisningsaften på at forklare,  så fortvivl ikke, hvis det forekom noget komprimeret. Og for at vende tilbage til det med den eksakte videnskab: selve positionen er eksakt og målbar, men når det kommer til strafbarhed er det dommerens skøn. Der kan laves både hvide og sorte eksempler, men også rigtig mange grå. Disse ændringer skulle gerne give færre grå.

Hi, I’m Lars Møller Hansen

Leave a Reply