
De klassiske
Dommerklubben har en række arrangementer, som bliver gentaget år efter år. Dem kan du se her:
Teorimesterskabet
Hvert forår, inden turneringerne for alvor går i gang, mødes KFD’s medlemmer til en drabelig dyst på fodboldteoretisk viden.
Afslutningsfesten
Når turneringerne går på hæld i det sene efterår, afholdes den årlige afslutningsfest. Traditionelt afholdes festen på Stafetten ved Gunnar Nu Hansens Plads, hvor der serveres stegt flæsk ad libitum samt rigelige mængder øl.
Der er altid god underholdning i en eller anden form. Om ikke andet er det altid sjovt at se sine dommerkolleger på slap line.
Vintertræning
Som et alternativ til de ensomme løbeture på landevejen i frostvejr, tilbyder KFD vintertræning til sine medlemmer. Hver torsdag fra november til marts mødes vi i Prismen, hvor vi løber løbetest og spiller indendørs fodbold.