KFD
Nyheder

KFD talent – Jacob Clausen

Mit navn er Jacob og jeg er en del af KFD’s talentprogram. Jeg har haft dommerkort siden 2014, og startede egentlig dommerkarieren i det trygge sønderjyske, hvor spillerne var lidt mere stille end de er på disse kanter.

I 2017 flyttede jeg til København for at studere statskundskab på Københavns Universitet. Jeg valgte at tage dommerkortet med herover, og til trods for de mange fordomme om københavnere, har det i store træk været en fornøjelse at dømme her. Jeg dømmer pt Københavnsserie, når Coronatilstanden ellers vil tillade officielle kampe igen. Som jeg plejer at sige til spillerne, så valgte jeg at blive dommer, da jeg i hvert fald ikke kunne bidrage synderligt til sporten ved at deltage som spiller.

Jacob som linjedommer i Sverige

Jeg kom med i talentprogrammet i 2018. Jeg husker tydeligt samtalen med Bjarne over telefonen. Jeg var lige blevet rykket op i serie 1, og stod i en begyndende brandert på Roskilde Festival. Nyheden om optagelse i talentprogrammet gjorde ikke festivalen mindre festlig. Når nu det er sagt så har det været en fornøjelse at være med i talentprogrammet. Jeg har fået mange menneskelige kompetencer siden jeg kom med. Det bliver godt at kunne genoptage aktiviteterne når alt åbner op igen. Jeg glæder mig til at se alle jer KFD’ere på den anden side igen når vi må dømme fodbold igen.

Finaledommer til Crown Plaza
Hi, I’m Oliver Simbold