KFD's vedtægter

Love for Københavns Fodbold Dommerklub

Stiftet den 22. september 1944

Paragraf 1      Klubbens navn

Klubbens navn er Københavns Fodbold-Dommerklub (KFD).

 

Paragraf 2      Klubbens formål

Stk. 1            
Klubben, der er upolitisk, har til formål at varetage medlemmernes interesser udadtil: navnlig overfor spillere, fodboldklubber, pressen, boldspilunioner og Dansk Fodbolddommer-Union (DFU).

Stk. 2             
Klubben skal virke for udbredelse af kendskabet til Fodboldloven.

Stk. 3             
Klubben skal virke for en forbedring af medlemmerne standard og virke.

Stk. 4             
Klubben skal virke for at sikre et dommerfagligt og –socialt fællesskab for medlemmerne.

 

Paragraf 3      Medlemskab af organisation

Klubben er medlem af DFU og er undergivet dennes love og bestemmelser.

 

Paragraf 4      Optagelse af medlemmer

Stk. 1             
Som aktivt eller passivt enkeltmedlem kan optages fodbolddommere, der har bestået DBU’s teoretiske prøve i fodboldloven.
Dispensation fra dette krav er meddelt de, der pr. 1. januar 1980 var medlemmer og ikke har bestået denne prøve.

Stk. 2             
Medlemskab er yderligere betinget af, at man som medlem står inde for klubbens formål og virke.

 

Paragraf 5      Hædring af medlemmer

Stk.1              
Bestyrelsen kan efter eget valg hædre medlemmer, der har virket for forbedring af dommernes standard på lokalt plan, på landsplan eller på anden måde har gjort et stort arbejde for KFD.

Stk. 2             
Følgende hædersbevisninger kan uddeles:

  1. Udnævnelse til æresmedlem af KFD (udnævnelsen medfører kontingentfrihed).
  2. Tildeling af KFD's guldnål.
  3. Tildeling af KFD's sølvnål.

 

Paragraf 6      Kontingent

Stk. 1             
Klubbens kontingent for aktive og passive enkeltmedlemmer samt for organisationsmedlemmer fastsættes for et kalenderår ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2             
For aktive medlemmer opkræves kontingent helårligt. Opkrævning udsendes med betalingsfrist senest i maj.
Ved indmeldelse som aktivt enkeltmedlem i klubben inden et år efter bestået dommereksamen, er medlemmet kontingentfrit i det første halvår.

Stk. 3             
For passive medlemmer opkræves kontingentet helårligt. Sidste rettidige indbetalingsdato er 1. marts i forfaldsåret.

Stk. 4             
Organisationsmedlemmers kontingent opkræves af KFD halvårligt og forfalder henholdsvis den 1.3. og 1.9. i forfaldsåret i henhold til medlemstallet på disse datoer.

 

Paragraf 7      Udmeldelse - Eksklusion

Stk. 1             
Udmeldelse skal ske ved brev, fax eller pr. e-mail til klubbens bestyrelse.
Enkeltmedlemmer respektive organisationsmedlemmer har krav på en bekræftelse, enten ved brev, fax eller pr. e-mail.
Eventuelt forudbetalt kontingent refunderes ikke.

Stk. 2            
Når et enkeltmedlem har forfalden gæld til klubben ud over l måned, kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftligt varsel ekskludere vedkommende.
Eksklusion i henhold til denne bestemmelse kan ikke ankes.

Stk. 3             
Et enkeltmedlem, der er udelukket på grund af forfalden gæld til klubben, skal på ny optages som enkeltmedlem af klubben, når vedkommende har betalt sin gæld til klubben.

Stk. 4             
Bestyrelsen kan - når mindst 4 af dens medlemmer stemmer herfor - ekskludere et enkeltmedlem, hvis enkeltmedlemmet modarbejder klubbens interesser eller ikke retter sig efter gældende regler og retningslinier.

Stk. 5             
Forinden der foretages eksklusion, skal enkeltmedlemmet dog have lejlighed til at fremføre sit forsvar. Eventuelt møde herom dokumenteres ved skriftligt møderesumé.

Stk. 6             
Eksklusion kan ankes til førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling, hvor afgørelsen træffes med to trediedeles majoritet. Anken har opsættende virkning.

Stk. 7             
Bestyrelsen kan dog - når mindst 4 af dens medlemmer stemmer herfor - genoptage et ekskluderet enkeltmedlem, medmindre eksklusionen senere er godkendt på generalforsamlingen, jævnfør stk. 6.
Har en generalforsamling, jævnfør stk. 6, godkendt den af bestyrelsen foretagne eksklusion, kræves almindeligt simpelt flertal for genoptagelsen.

Stk. 8             
Endelig kan et enkeltmedlem ekskluderes direkte af en generalforsamling, når det besluttes med mindst to trediedele af de fremmødte stemmer. Forslag om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordenen og skal mindst 10 dage før generalforsamlingen meddeles det pågældende enkeltmedlem.
Et enkeltmedlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning kan kun optages som enkeltmedlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning, hvor mindst to trediedele af de fremmødte skal stemme for genoptagelsen.

Stk. 9             
Et enkeltmedlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning - eller hvor eksklusionen er godkendt på en generalforsamling - kan inden 4 uger efter sagens behandling på generalforsamlingen, anke sagen ti! DFU's ordensudvalg, men eksklusionen er gældende, indtil DFU's ordensudvalg måtte træffe anden beslutning.
Sager, der er behandlet af DFU's ordensudvalg, er endelige.

Stk. 10           
Organisationsmedlemmer kan kun ekskluderes af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Ankereglerne i stk. 9 til DFU's ordensudvalg gælder også i dette tilfælde.

 

Paragraf 8      Ordinær generalforsamling

Stk. l              
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

Stk. 2             
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i januar måned, indkaldes på klubbens hjemmeside inden 31. december. Dagsorden og eventuelle forslag skal offentliggøres på klubbens hjemmeside og udsendes via e-mail til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen. Medlemmerne kan bede bestyrelsen om at få noteret, at de ønsker at få dagsorden og eventuelle forslag tilsendt pr. post.

Stk. 3             
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4             
Stemmeret har enhver, der har været enkeltmedlem af klubben i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke har forfalden gæld til klubben.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Stk. 5             
De medlemmer af en medlemsorganisation, som ikke tillige er enkeltmedlemmer i KFD, har adgang til og stemmeret på generalforsamlingen, forudsat at de opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6             
Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, jævnfør dog paragraf 17, stk. 1.

 

Paragraf 9      Dagsorden

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1.Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Beretning for det forløbne år, bl.a. vedr. udviklinger og indrangering.
4. Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år til godkendelse.
5. Forelæggelse af budget for det kommende år til godkendelse – herunder fastsættelse af kontingent.
6. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelse, jævnfør paragraf 12, stk. 2 og 3.
8. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
9. Eventuelt

 

Paragraf 10    Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1             
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen med mindst 10 dages varsel, eller når mindst i/3 af de stemmeberettigede medlemmer (inkl. medlemmer af en medlemsorganisation) skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen vedlagt en dagsorden med det/de forslag, der ønskes behandlet. I sidstnævnte tilfælde skal bestyrelsen da senest 10 dage derefter indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 28 dage efter, at den skriftlige begæring er fremsat

Stk. 2             
En ekstraordinær generalforsamling indkaldes med dagsorden og eventuelle forslag på klubbens hjemmeside og udsendes via e-mail til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen. Medlemmer, der som anført t paragraf 8 stk. 2 har fået noteret, at de ønsker at få dagsorden og eventuelle forslag tilsendt pr. post, skal have dagsorden og eventuelle forslag tilsendt pr. post.

Stk. 3             
For den ekstraordinære generalforsamling gælder reglerne i paragraf 8 stk. 4, 5 og 6, og paragraf 11.

 

Paragraf 11    Generalforsamlingen i funktion

Stk. 1             
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.

Stk. 2             
Hvor ikke andet fremgår af disse love, træffes generalforsamlingens beslutninger ved simpelt stemmeflertal, idet blanke stemmer ikke medregnes.
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal afstemning og valg foregå skriftligt på begæring fra ét stemmeberettiget medlem, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt

Stk. 3             
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages.
Dirigenten skal godkende referatet, der skal fremsendes til dirigenten senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse.

 

Paragraf 12    Bestyrelse - valg

Stk. 1             
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold, jævnfør paragraf 2. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben.

Stk. 2             
Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt l suppleant. Bestyrelsens medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling for en periode på to år, således at formanden og 2 medlemmer vælges i ulige år, medens kassereren og 1 medlem samt suppleanten vælges i lige år. Valgbare er myndige, stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 3             
Simpelt stemmeflertal er afgørende, hvor flere kandidater er opstillet til samme post.

Stk. 4             
Hvis et medlem af et organisationsmedlems bestyrelse ikke i forvejen er medlem af KFD’s bestyrelse, har en repræsentant for organisationsmedlemmets bestyrelse adgang til og stemmeret på KFD’s bestyrelsesmøder.

 

Paragraf 13    Konstituering - tegningsret

Stk. 1             
Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær.

Stk. 2             
(slettet på generalforsamling 2010)             

Stk. 3             
Bestyrelsen nedsætter udvalg efter behov samt udpeger repræsentanter til møder, seminarer etc.

Stk. 4             
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5             
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, hvoraf den ene skal være formanden, er til stede, jævnfør dog paragraf 7 stk. 4.

Stk. 6             
Suppleanten har både møde- og taleret, men ingen stemmeret på bestyrelsesmøderne.

Stk. 7             
Ved formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.

Stk. 8             
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol, der underskrives af alle bestyrelsens medlemmer.

Stk. 9             
Klubben tegnes af formand og kasserer, idet formanden dog kan give kassereren fuldmagt til afholdelse af løbende udgifter.

 

Paragraf 14    Regnskab

Stk. 1             
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2             
Resultatopgørelse og balance forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisionspåtegning.

 

Paragraf 15    Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

 

Paragraf 16    Lovændringer

Stk. 1             
Forslag til ændringer af eller tilføjelser til disse love skal behandles på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2             
Til vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.

 

Paragraf 17    Klubbens opløsning

Stk. 1             
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3A af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede,

Stk. 2             
Hvis der fremkommer overskud efter betaling af al gæld, tilfalder dette overskud idrætslige formål efter den ekstraordinære generalforsamlings bestemmelse.

 

Præmisser for tildeling af hædersbevisninger.

Æresmedlem:  
For at blive udnævnt til æresmedlem kræves det, at vedkommende gennem en usædvanlig lang periode på lokalt plan, på landsplan eller på anden måde har gjort et ekstraordinært stort arbejde organisatorisk eller uddannelsesmæssigt.

Guldnål:           
For at kunne få tildelt guldnålen kræves det, at vedkommende gennem en lang periode på lokalt plan, på landsplan eller på anden måde har gjort et ganske særligt stort arbejde organisatorisk eller uddannelsesmæssigt,

Sølvnål:          
For at kunne få tildelt sølvnålen kræves det, at vedkommende gennem en længere periode på lokalt plan, på landsplan eller på anden måde har gjort et særligt stort arbejde organisatorisk eller uddannelsesmæssigt.

 

Fortolkning af tekst

Æresmedlem:   "en usædvanlig lang periode", læs: 20 - 25 år.

Guldnål            "en lang periode", læs: 10 - 15 år.

Sølvnål            "en længere periode", læs: over 5 år.

 

Således vedtaget af generalforsamlingen med seneste ændringer i januar 2015