KFD
Nyheder

KFD til F5WC

F5WC Seyfe David Vahidin Brian
4 af KFDs dommere til F5WC i Glostrup Hallen sidste weekend.

En søndag midt i marts havde Danmark fået mulighed for at afholde et kvalifikationsstævne i futsal 5 a-side, også kaldet F5WC. Danmark er regerende verdensmestre og selvfølgelig var KFD repræsenteret i Glostrup Hallen, hvor herlighederne fandt sted.

KFD havde samlet et hold bestående af dommeransvarlig Brian Sørensen, David Nissen, Vahidin Busuladzic, John Mikkelsen, Seyfe Sucu og Mostafa Seyfi. KFDs flittige videofolk skal dog ikke glemmes og bestod af Brian Andersen, Mogens Høireby og Tonni Ristorp.

Der var mødt 224 spillere op samt mange tilskuere, så der var nok at se til for dommerne, hvilket de i øvrigt klarede i mesterlig stil. Der blev både delt flittigt ud af de gule kort, mens Seyfe var ene mand om at uddele et rødt kort. På stævnet gav en advarsel en 2 minutters udvisning i kampe, der varede fra 8-20 minutter.

En af dagens bedste kampe, var mellem Brøndby Allstars og FCK Allstars. På de 2 hold, var tidligere stjerner og landsholdsspillere som Michael og Martin Johansen, Dan Anton Johansen, Peter Foldgast og Thomas Rasmussen. Der var god tænding på kampen, der til sidst sluttede 1-1 og selvfølgelig skulle Martin Johansen hen og beklage sig til kampens dommere. Nu ventede finalen, og her havde KFD hentet unge David Nissen ind specielt til guldkampen, da David havde været KFDs repræsentant til det seneste Final-Four stævne. Men den unge dommer måtte trække sig fra finalen med ”trætte ben”. Der går dog rygter om, at det mere drejede sig om ”kolde fødder” efter Martin Johansens brok efter Allstars-kampen. Der var dog ingen panik, da David blot overlod fløjten til Seyfe, der sammen med makker Brian Sørensen fik afviklet finalen.

KFD håber igen at kunne sende dommere til F5WC næste gang det afholdes i Danmark.

Hi, I’m admin

Leave a Reply