KFD
Nyheder

Husk at benytte kampfordeler

Bestyrelsen har registreret, at vores facebook side er begyndt at blive benyttet til at skaffe dommere til kampe udenom KFDs kampfordeler. I den forbindelse vil bestyrelsen gerne lægge op til følgende for dets medlemmer:

1) Bliver du kontaktet af en forening/organisation om, hvorvidt du kan dømme eller kan hjælpe med at skaffe en dommer til en kamp så henvis til KFDs kampfordeler. Når man tager ud og dømmer kampe gennem KFDs kampfordeler, er du sikret at få det samme beløb som andre i lignende kampe. Derudover får dommerklubben et lille beløb for at benytte en af KFDs dommere.

2) Vælger man pga. tilhørsforhold til foreningen/organisationen eller lignende at hjælpe en forening/organisation eller et hold med at skaffe en dommer, så må man gøre det privat og ikke gennem opslag på KFDs facebookgruppe. Opslåede kampe i facebookgruppen skal være fra KFDs kampfordeler.

3) Er man påsat en kamp hos DBU-K, som man er nødsaget til at melde afbud til, skal dette ske til DBU-K’s administration. Kun i nødstilfælde og uden for administrations åbningstider på dagen for kampen, kan en efterlysning for en afløser slåes op på KFD’s facebookgruppe.

Ovenstående regler er sat op, for at der ikke skal være tvivl om, hvornår og hvem man henvender sig til, når man har behov for at skaffe en dommer.

Herudovre er vi også af den holdning , at begynder kolleger at hjælpe forening/organisation her og der med at skaffe dommere, er det med til at gøre behovet for en KFDs kampfordeler mindre, hvilket medfører at dommerklubben så mister den indtægt.

Sidst men bestemt ikke mindst er det demotiverende for kampfordeleren at opleve andre overtage, det arbejdsområde vedkommende har lagt arbejde i at få oparbejdet.

Vi håber på jeres forståelse, så vi fremover ikke oplever opslag på facebook, der hverver dommere udenom KFDs kampfordeler.

Bestyrelsen

Hi, I’m Brian M. Pejter

Leave a Reply