KFD
Nyheder

To hold hængt til tørre

Formand Frank Peter Kanlund klædt med KFDs logo på.
Formand Frank Peter Kanlund klædt med KFDs logo på.

I dag har vi sidste dag med anekdoter i forbindelse med KFDs 70 års fødselsdag. Og vi slutter af med den nuværende formand for KFD, Frank Peter Kanlund.

Frank Peter Kanlund tog dommerkortet i 1996 og blev i samme omgang medlem af KFD. Som dommer er Frank lige nu serie 1 dommer, men han har været højere indrangeret. “Jeg fik en enkelt sæson i KS. Jeg løb dog aldrig testen og blev kylet retur til serie 1 fuldt berettiget – og det er ikke et eksempel til efterligning. Har derfor været i serie 1 i flest år af alle. Husk at kun de virkelig skrappe dommere dømmer serie 1, “rækken uden hjælpere”. Dem som ikke er dygtige nok til serie 1 sendes videre op…”, fortæller Frank, med det sædvanlige store smil, og med en god portion humor.

Når Frank er så kendt et ansigt til trods for få trioopgaver skyldes det hans store engagement udenfor banerne. “Efter 5 år som sekretær og næstformand er jeg pt. formand for KFD. Jeg er også udvikler på breddeniveau og deltager i det københavnske Talentprogram, hvor jeg også er mentor.”

Og så til anekdoten. Vi har tidligere lovet at der kom en anekdote med tidligere FIFA linjedommer Finn Rasmussen. Den kommer her. “Den kamp jeg husker bedst er helt klart en KS kamp rigtig mange år tilbage mellem Prespa og det ikke længere eksisterende Ryvang på Ryparkens anlæg. Jeg var på det tidspunkt stadig ny som dommer, men havde FIFA linjedommer Finn Rasmussen som dommer, en pænt stor fyr som havde spist al sin havregrød som lille, og på den anden linje en dommer jeg siden lærte at kende som en super fin KFD’er nemlig Finn Hansen Skibye. Kampen var en rendyrket pinsel, fordi begge hold opførte sig helt ude i hampen og brugte mere tid på at svine og save hinanden midtover og tilsvine dommeren. Særligt den spillende træner for Prespa var slem og blev vist gult i pausen ved stillingen 3-0 til Ryvang og herudover havde Finn vist gult til 4 andre Prespaspillere så de sluttede første halvleg med 8 mand på banen. Så blev vi fulgt i omklædningsrummet af rigtig mange tilskuere, som absolut ikke inviterede på te, men som nævnt er Finn Rasmussen pænt stor så han fik verfet dem af så vi kom i sikkerhed i omklædningsrummet. Vi linjedommere blev ligeledes overdynget af spillere, trænere og af tilskuere som stod tæt og helt ude på linjen særligt på Finns side, så han måtte løbe inde på selve banen og hele stemningen var bare “forkert”. Så der må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke syntes det var så sjovt mere. Vi siger ikke et ord i pausen og jeg skal netop til at sige, at jeg damper hjem nu, da det kun kunne gå fra galt til yderligere galt og det skyldes ingenlunde vor indsats. Dommer Finn siger så: “pak tasken – vi kører hjem.” Jeg spekulerede som en sindssyg på, at ifølge daværende spillereglement skulle man overbringe anførerne ude på banen besked om afbrydelse af kampen. Stemningen indbød dog ikke lige til dette og det blev der heller ikke, fordi vi gik uden. Den dag i dag ville jeg gerne have set spillernes, trænernes og tilskuerenes flade ansigter, da de opdagede at vi var skredet i pausen og de derfor hang der til tørre. Det var næppe den helt rigtige måde det blev gjort på og jeg så aldrig dommerens indberetning – men hold op hvor havde de fortjent det. Og mest væsentligt så kommer egen sikkerhed altid i første række. Jeg har aldrig set lignende hysterisk og frygtelig opførsel fra begge hold og kommer forhåbentlig heller ikke til det.” Og som Frank så slutter af efter denne anekdote om en knap så sjov kamp, “Heldigvis fylder mest i dag alle de andre mange gode herlige kampe som bare afvikles derudaf.”

Og så spurgte vi til, hvilke dommerfaglige personer Frank godt kan lide. “Mange kan nævnes, men “fodboldlov-professor” Jan Carlsen som altid stiller op for KFD til teorinyt og KFDs teorimesterskab med sine utrolige – og irriterende – spørgsmål ud i fodboldloven. Tillige Peter Mikkelsen, fordi han præsterede helt fantastisk på banen og har været med til VM, det hele med et smil på læben, og nok så væsentligt blev han kåret til verdens bedste dommer. Så er han i øvrigt stadig et aktiv når KFD spørger. Særligt vores medlemsaften “Åben udvikling” hvor Kenn Hansen, der også dengang var indrangeret i Superligaen, dømte en KS kamp og 48 KFD’ere overværende Peter Mikkelsens udvikling af Kenn, med Superligalinjedommerne Darko (Haramija) og David “Vong” Andersen på Tårnby Stadion, var fantastisk takket være Peter. Det var et Amager lokalbrag mellem Tårnby FF – AB Tårnby, men spillerne var engleblide. Alligevel blev det en fantastisk udviklingssamtale til inspiration, ligesom det seneste kursus “KFD-udviklernes inspirationsdag”. Så skal der også nævnes en Lars Gerner som også brænder for dommergerningen. Lars var med i KFDs bestyrelse, det hedengangne dommerudvalg og et idag et stort aktiv for de københavnske dommere og en ivrig udvikler. Desuden de mange gutter i KFDs programmer som stiller sig til rådighed – særligt i Traineeprogrammet, som jeg selv er deltager i, må jeg sige at gutterne er proff.”

Vi skulle også høre hvem der er den bedste dommer Frank har set dømme. “Den er svær for mange er gode på hver deres niveau og jeg har set både nye og rutinerede dommere afvikle fantastiske kampe på serieniveau. På breddeniveau husker jeg at have set Jimmy Dyrberg imponere mig dybt. I et intenst lokalopgør mellem FB og VLI satte han alle på plads og tog styring så hele sidelinien klappede sammen. Også når man var ude på linjen for Jørgen ”Doktor” Thomsen i DS og KS kunne man altid regne med at der blev leveret på topniveau. På eliteplan i Danmark har jeg selv fulgt Kenn Hansens “Odysse” op igennem rækkerne og Kenn er jo megaseriøs og struktureret i sin dommergerning, hvilket også afspejler sig i Kenns præstationer på banen. Det var sjovt, at se min gode ven dømme Liverpool på Anfield Road i Europa League. Jeg tror og håber, at det ender med noget “større” – EM, VM eller en CHL finale, men kampen er hårfin i de høje luftlag.”

Når vi nu slutter med formand Frank, er det selvfølgelig også fordi vi vil have hans bud på hvad de fremtidige år for KFD kommer til at byde på. Og vi startede med at spørge hvad Frank synes KFD kan bidrage med for dommerfællesskabet. “Hvis ellers lokalunionens politiske del på det dommerfaglige område vil åbne sig og modtage inputs fra KFD og lade KFD tage del i og få ansvar på området, tror jeg på en rigtig god fremtid for de københavnske dommere. Et eksempel er fastholdelse af nye dommere. Pt. er der intet sket på området i 1½ år hos lokalunionen, som tidligere blev handlet superfint i et fantastisk og tæt samarbejde mellem KFD og lokalunionen personificeret ved særligt Kenneth Egeberg. Dengang fik vi fastholdt 100% af de nye dommere og i dag taber man 2/3 af nye dommere. KFD er også kommet med forslag om et code of conduct (regler om hvordan man er den gode dommerkollega), som kunne gælde alle dommere i København, men her afventer vi politisk tilbagevenden på 4. måned… Det er uforeneligt med foreningstanken at regere hen over hovedet på dommerfælleskabet og man må frygte at lokalunionen bevæger sig hen i mod egentlige ansættelsesforhold for dommere, hvor lokalunionen som arbejdsgiver dikterer. Dommere kan jo ikke være medlem af lokalunionen, som er en sammenslutning af og for fodboldklubber og ved et egentlig ansættelsesforhold er det et spørgsmål om betaling for udført arbejde – fremfor frivillighed og lyst. Det vil være nemmere at blive syg, melde afbud og ophøre som dommer i øvrigt, hvis der ikke er nogen tilknytning og nærhed da man jo bare kan ”sige op” og loyaliteten er forbundet med ”løn”. KFD vil arbejde for at det ikke skal ende således. Generelt er fodboldklubberne i København i øvrigt meget åbne og venlige overfor KFD.” Så vi spurgte hvad KFD kan gøre fremadrettet uden indflydelse fra lokalunionen. “KFD skal fastholde at være “sikker havn” for de københavnske dommere og fortsat være et såvel dommerfagligt som dommersocialt fællesskab med gode medlemstilbud. Særligt nye dommere bør have og har KFDs bevågenhed!

Og så sluttede vi som så mange gange tidligere med anekdoterne, med at høre hvad dommerklubben har betydet for Frank. “Jeg har mødt en masse herlige mennesker, som for manges vedkommende er blevet gode venner og kammerater. Og så har jeg fået en masse dommerfaglighed ind under huden – det var aldrig lykkedes uden KFD.”

 

Dermed slutter perlerækken af historier og andet godt i forbindelse med KFDs 70 års fødselsdag. Tak til alle dem der brugte tid på at besvare vores spørgsmål.

Hi, I’m Brian M. Pejter

Leave a Reply