Kære alle KFD venner

 

Sommeren og roen er ved at falde over os, sæsonen er slut i alle rækker og solen er for alvor kommet frem!

 

Bestyrelsen vil gerne takke dig for en fremragende start på 2019 og bede dig fastholde det momentum til efter sommerferien, da der virkelig er behov for at vi træder sammen i bussen og viser os i fællesskabet, både med vores interne dommerkampe i dommerklubben men også til sociale arrangementer intent og eksternt i KFD!

 

KFD har nedsat aktivitetsudvalget som er i gang med at planlægge årshjul for aktiviteter i 2020, breddedommer udvalget prøver at få KFD bredt ud for at finde legekammerater i erhvervslivet så vi kan få nogle aftaler i hus og vores netværk kan udvides, men vi har behov for DIG og dit bidrag. – Det kan du bla. gøre ved at deltage og vise flaget til vores arrangementer.

 

Jeg ved der ligger ting i støbeskeen for bestyrelsens side af og for udvalgenes side af – Glæd dig til 2. halvår af 2019!  

 

PS: Sæt allerede nu kryds i din kalender d. 21 & 22/9 da vi afholder vores 75års jubilæum og KFD garanterer for en fed aften i fællesskabets tegn!

 

Slutteligt vil bestyrelsen ønske dig og din familie en dejlig sommer og en tak til koner, kærester, familier og andre KFD/fodbolden stjæler tid fra!

 

På bestyrelsens vegne sendes varme sommerstrøg og tanker

David Nissen

Bestyrelsen ønsker dig en god sommer