KFD
Jans Corner

Årets lovændringer – del 1

Lad mig starte ugen med et par konstateringer. Den første er, at man aldrig nogensinde bør stole på sin hukommelse, uanset hvor sikker man mener at være – men altid checke faktuelle oplysninger. Så da jeg i relation til Champions League-finalens ultrahurtige straffespark mente at have fået et déja vu til VM-finalen i 1982 mellem Vesttyskland og Holland, var der ikke meget déja vu over det, men snarere et fata morgana. For godt nok var Vesttyskland også i den VM-finale, men det var mod Italien. Vi skulle rettelig helt tilbage til 1974, og tak til den (lille) håndfuld læsere, som rakte fingeren i vejret og protesterede. 1982 var så til gengæld det år, hvor en af VM-historiens største svinestreger blev begået i semifinalen, da tyske målmand Schumacher leverede et nærmest røverisk overfald på franske Battiston. At det fik lov til at ske ustraffet – det blev ikke engang dømt frispark – var aldrig sket i vore moderne tider, uanset om det så var VAR eller en mållinjedommer, der skulle have kaldt den solelare udvisning.

Den anden konstatering er, at godt nok er der blevet der spillet mange EM-kvalifikationskampe siden sidste fredag, men ingen af dem kaldte egentlig på noget specielt ud fra et dommermæssigt synspunkt. Bevares, man kan da diskutere det danske straffespark mod Georgien, men teknisk set var der en god, stor holde-forseelse (og ikke for første gang ved dødboldene). Og så kan det da godt være, at det ikke bliver dømt hver dag, og at der måske havde været mere oplagte kandidater til et straffespark, men alt i alt kan der ikke koges meget suppe på det – så det bliver i denne uge, at jeg som varslet tager fat på nogle af de lovændringer, som vi skal vænne os til her fra den nye sæsons start. Jeg prøver at starte i den lette ende, og så kan det gradvis blive mere tricky, som vi nærmer os.

Der er rigtig mange ændringer i år, og derfor har vi også for første gang prøvet at samle vores elitedommere og -udviklere, så de kan være beredt, før det går løs igen med Superligaen medio juli, frem or udelukkende at skrive os ud af tingene. Ikke alle ændringer er lige interessante – der er en god del redaktionelle og formuleringsmæssige ting, og dem skal jeg nok forskåne læserne for. Men der er to bærende principper bag de ændringer, der har noget substans, og som for de flestes vedkommende har været afprøvet ved forsøgsordninger og vist sig at kunne bære. For det første vil man fra IFABs side gerne gøre tingene så logiske og gennemskuelige som muligt. Helt grundlæggerende er konceptet ‘What does football expect ?’, for man er nået til den erkendelse, at det ikke rigtig duer, når dommeren måske nok har ret i sin fortolkning af en eller anden kryptisk detalje, men at resten af fodboldfamilien til gengæld synes, at afgørelsen er hamrende ulogisk. Det andet koncept er det, som IFAB har kørt meget på de seneste år, nemlig at der skal være mere effektiv spilletid, vi skal hurtigere igang, for ingen har betalt for at se på en bold, som er ude af spil eller længe om for alvor at komme i spil igen..

For eksempel kommer der nu en regel om, at en udskiftet spiller under normale omstændigheder skal forlade banen over den nærmeste grænselinje. Udskiftninger kan foretages uhyre langsomt – bevares, spillerne er jo sikkert også trætte, og hvis man så skal bevæge sig helt fra fjerneste hjørneflag op til midterlinjen, hilse på folk undervejs, takke tilskuerne og klappe afløseren på ryggen plus hviske et par gode råd, kan det godt tage sin tid. Den tid bliver selvfølgelig lagt på i den anden ende (i hvert fald i den bedste af alle verdener), men man får brudt modspillernes rytme, og det er ikke specielt sjovt at se på – et rigtigt irritationsmoment for både modspillere og tilskuere.

Så kan der naturligvis være gode grunde til, at det med at gå ud over den nærmeste linje ikke altid holder. En skade kan gøre, at det vil være oplagt at transportere spilleren i retning af lægerum eller ambulance – og der kan også være noget rent sikkerhedsmæssigt. F.eks. ville jeg ikke synes, at det nødvendigvis var særlig praktisk i en kamp i Brøndby at bede en FCK-spiller gå ud nede ved Sydsiden. Men sådan skal det være: der er en hovedregel, og så er der praktiske og logiske undtagelser.

Hvis vi bliver ved de tiltag, som skal sikre hurtige igangsættelser, er et af de mere rpændende tiltag, at vi nu får ændret på de to igangsættelser, der hedder målspark og frispark i eget straffesparksfelt. Hidtil har det været sådan, at bolden her først var i spil, når den var sparket direkte ud af straffesparksfeltet og ud på banen. Tilsvarende skulle modspillerne være uden for straffesparksfeltet og – for frisparkets vedkommende – også mindst 9,15 m væk, og det skulle de, indtil bolden var i spil. Med andre ord: ikke modspillere og bold inde i straffesparksfeltet samtidig. Det har været en god regel at kunne trække tiden på – bolden kan gå meget langsomt fra den fjerneste del af målfeltet og hele vejen ud af straffesparksfeltets modsatte hjørne, og skulle det endelig knibe, og en modspiller stod og lurede, kunne en forsvarer jo typisk bare stikke foden ind og stoppe bolden, før den var ude af feltet. Så var man nødt til at tage en tur til.

Men fremover vil bolden være i spil, når den – ligesom ved så mange andre igangsættelser – er sparket og klart bevæger sig. Så godt nok skal modspillerne stadig være uden for feltet som udgangspunkt, men nu må de løbe ind og forsøge at erobre bolden, så snart den er sparket og klart bevæger sig. Vi kommer altså hurtigere i gang, og det hele skulle meget gerne blive mere dynamisk. Bagsiden er selvfølgelig, at mange forsvarere vil vente med at foretage igangsættelsen, før modspillerne virkelig er ude af feltet og uden at tænke i fordelsreglens baner, således at man ikke risikerer at komme i knibe allerede fra start. Så dér kan man måske risikere at miste noget tempo, men på bundlinjen kommer dette uden tvivl til at speede tingene op. Det er i virkeligheden nok den regelændring, som jeg er mest spændt på at se, hvordan kommer til at virke i praksis, for jeg er ikke i tvivl om, at der verden rundt lige nu sidder trænere og vrider de små grå celler og flytter brikker på taktikbanen, for dette er virkelig noget, der kan give nogle taktiske konsekvenser. Nogle angribere placeret strategisk kan virkelig give mulighed for overfaldsfodbold, og hvem ved, om der så til gengæld er forsvarere, der går i panik, når de pludselig bliver presset på en måde, som de aldrig har været vant til i lige den situation ?

En anden formalitet omkring igangsættelser sker der også noget med, uden at det nødvendigvis sætter tempoet op, men måske snarere er en logisk konsekvens. I mange år fra fodboldens start var det jo sådan, at vinderen ved lodtrækningen før kampstart kunne vælge enten at give bolden op eller at vælge banehalvdel. Det blev så for nogle år siden simplificeret til, at vinderen altid skulle vælge banehalvdel, og taberen starte med bolden. Det var en logisk konsekvens af, at langt, langt de fleste valgte banehalvdelen for at udnytte sol, vind, egne tilskuere bag målet, eller hvad det nu kunne være. Men nu svinger pendulet tilbage igen, således at vinderen af lodtrækningen kan vælge enten det ene eller det andet. Og hvorfor så lige det ? Jo, for i mellemtiden er der sket det, at begyndelsessparket er blevet retningsfrit og ikke længere nødvendigvis skal sparkes fremad – så nogle vil nu foretrække, hvis der ikke er specielle forhold ved banehalvdelene, at starte med bolden, sparke den bagud og dermed kunne bygge roligt op. På den måde kan man se, at en lovændring kan påvirkes af andre senere lovændringer, så det bliver et ønske at skrue tiden tilbage igen. Tingene hænger

sammen – og selv om det måske kan synes, som om de løsrevne ændringer bare er en justering af diverse enkeltstående paragraffer, tegner der sig alligevel et sammenhængende billede.

Det var de væsentligste af de ændringer, der skal give mere effektiv spilletid, hurtigere igangsættelser og mere flow. I løbet af yderligere et par klummer inden Superligaen tager fart, vil jeg prøve at runde de ting, der primært har med logik, gennemskuelighed og konsekvens at gøre – men selvfølgelig skal der også være plads til at nappe en enkelt aktuel situation eller to, hvis de byder sig til. Lige nu har vi kvindernes VM, og lige straks støder Copa Americana og U/21- EM til. Der skal såmænd nok dukke noget op…

Hi, I’m Oliver Simbold