Kl. 20.43 onsdag den 30. januar 2019 modtog jeg beskeden om at Peter var sovet stille ind.

Det gjorde mig ked af det og trist, for Peter var en fantastisk person der har betydet meget for utroligt mange mennesker ikke mindst i KFD.

At han også har sat sine aftryk over den ganske fodboldverden, og var med til at udvikle dommerrollen til det den er i dag, kan ingen være i tvivl om.

Peter vidste hvad han ville og var både målrettet og dedikeret når han udstak retning og mål for sine handlinger. Der vil være mennesker der har haft udfordringer med hans holdninger, men det tog han med. Uanset den smilende og udadvendte stil skal man ikke være i tvivl om, at Peter kunne være ganske kompromisløs med faste meninger og holdninger. Det kunne der af og til komme ganske heftige diskussioner ud af. Men uanset om man var enig eller uenig, var ingen i tvivl om, at han var drevet af en ægte kærlighed til dommerne og ønsket om at få det bedste frem i folk.

Der er skrevet rigtig meget omkring hans store internationale karriere og meritter i diverse nyhedsmedier, derfor forholder jeg mig med ”KFD briller” til en af de absolut mest markante personligheder gennem tiderne i den danske fodboldverden.

Peter besad nogle store menneskelige egenskaber som sammenholdt med hans positive livssyn, bevirkede at han formåede at få det bedste frem i mennesker. Hvis ikke du selv kunne se de lærende og udviklende muligheder i situationen, så kunne Peter. Med hans velkendte smil og en kvik bemærkning fik han skabt forståelse for hvad og hvordan tingene skulle gribes an.

Han bidrog til fællesskabet på mange måder. Bl.a. tænker jeg med glæde tilbage på de vintre hvor han arrangerede gymnastiktræning og diverse (hårde) øvelser på Gerbrandskolen. Disse aftener startede altid med en løbetur på Amager strand.

Vi var mange der deltog og udover at få boostet kondien mens ”Born in the USA” eller ”Dancing in the Dark” med Bruce ”the Boss” Springsteen tordnede ud af højtalerne, for at vi kunne holde rytmen og ikke mindst tempoet, så havde vi det hyggeligt, sjovt og sveddryppende. Disse herlige aftener sluttede altid med en kold øl og et varmt bad mens hyggesnakken summede i rummet.

En anden side af Peter var hans empati og omtanke for andre. Selv da han var helt på toppen af dommerkarrieren og verdens bedste dommer, huskede han hvor han kom fra og slap aldrig jordforbindelsen.

Jeg mindes når han mødte op til f.eks. en generalforsamling, og helt bevidst satte sig mellem nogle af de nye og unge dommere og indledte med ”dav jeg hedder Peter hvad hedder I”? Det er der nok mange der mindes.

Vi er mange der vil savne ham

Æret være Peters minde.

Niels-Erik Van Zeijst

Mindeord om Peter Mikkelsen