KFD
Nyheder

Årets KFD’ere er……

Gensynsglæden var stor og der blev uddelt mange krammere og håndtryk dommerne imellem, da KFD lørdag aften afholdte den årlige afslutningsfest på Cafe Stafetten på Østerbro. Der blev som sædvanlig snakket og grinet højlydt, indtil Ruben tog mikrofonen og sagde værsgo. Efter maden var blevet fortæret var der KFD-Quiz, som Sebastian Aagerup vandt. Den eksterne underholdning stod stand-upper Nikolaj Wulff for, som bl.a. fortalte flere gode dommerjokes, inden underholdningen blev afsluttet med lotteri.

Herefter var det tid til KFD Awards.

Årets KFD’er blev i år ikke én KFD’er, men to KFD’ere. John Holm og Henning Hansen får æren for gang på gang at stille op til KFD-arrangementer, når der er brug for deres viden og hjælp. Bl.a. er de trofaste instruktører, når KFD holder teoritræning i Prismen først på året.

Brian “Foto” og Ruben

Årets KFD-kammerat blev Brian ”Foto” Andersen. Brian er ét af KFD’s mangeårige medlemmer og har bl.a. har været KFD’s effektmand for mange år siden. Derudover har han – udover at dømme – også filmet diverse dommere i alt slags vejr.  Så det var yderst velfortjent, at Brian fik titlen i år som årets kammerat.

Bjarne og Silvia

Årets KFD-talent blev naturligvis overrakt af KFD’s talentchef Bjarne Nigaard. Han nævnede bl.a. at det var svært at vælge blandt de mange dygtige talenter, som der er i KFD’s talentprogram. ”Årets talent er der altid til arrangementerne. Vedkommende har styr på teorien og arbejder og har styr på sine udviklings-punkter”, fortalte Bjarne i sin motivation. Bjarne sluttede af med, at han så en kommende elitedommer i årets KFD-talent og annoncerede herefter at Silvia Morar fik prisen i år.

Das Kampverteiler og Thestrup

Kampfordelerens Fiduspris blev selvfølgelig overrakt af Tom K.  Der var fem kandidater og det blev Jørgen Thestrup, som meget fortjent løb med titlen.  Thestrup vandt bl.a. på baggrund af enestående kampindsats for KFD i år. Og da han ved en lille fejl, havde fået for mange penge udbetalt for en kamp, gjorde han opmærksom på dette og betalte pengene tilbage!

Sidste punkt på det officielle program var Hestevæddeløbet. Det var første gang, at Ruben skulle styre dette, så kloge KFD’ere fik hurtigt skaffet en kyndig og smuk hjælp nummerpige (Maria), som kunne hjælpe ham med at styre heste og dommere:-). Ruben og Maria fik alle heste i mål og herefter blev der dømt 3. halvleg , som for de fleste foregik i baren……

Maria hjalp Ruben med at styre hestene

 

Hi, I’m René Krarup