For ca. 3 år siden – nok i 2015 – hvor DBU Sjælland havde kursus for sine breddedommerudviklere i Roskilde – var Peter Mikkelsen, der på det tidspunkt nok var på vej tilbage fra sin første kamp med canceren – indbudt til at holde oplæg for udviklerne.

Jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvad Peter Mikkelsen havde gennemgået eller hvordan det havde påvirket ham, selvom Allan Vennike, formand for DBU Sjællands dommerindrangeringsgruppe og medlem af DBUs Fodboldlovgruppe og Diplominstruktør, startede dagen med at varsle, at Peter Mikkelsen ville komme og holde foredrag, og at han jo havde ændret meget fremtiden.

Et par timer senere ankom Peter Mikkelsen så til Roskilde Kongrescenter, mens kursusdeltagerne var i gang med en gruppeopgave omkring Udviklersamtalen, og kom gående meget gelinde ind, iført tøj og six-pence. Da jeg som nævnt ikke havde hørt om Peters alvorlige sygdom, tænkte jeg først, at han måske var kommet som led i et “aftalt rollespil” med Allan Vennike, og skulle forestille at være den lidt generte og indadvendte udvikler, som havde svært ved at møde en dommer og afholde en samtale. Selvfølgelig meget ulig Peters natur, men ikke desto mindre.

Henrik Adamsen har bidraget med endnu en god fortælling

Efter frokostpausen holdt Peter så sit foredrag, og han startede med at spørge alle om, hvad det første de havde opfattet om ham, da han ankom. Den ene udvikler efter den anden talte meget udenom det prekære emne som var Peters fremtræden og hans sygdom, og snakkede i stedet om hans gang, hans bevægelsesmåde osv.

Peters reaktion: “I er simpelthen så fulde af løgn. I ved jo udmærket hvor god en form og hvor adræt og veltrænet jeg engang var, og I ved sikkert også alle, hvad der har ramt mig!”  Og det var Peters Pointe: At når man skal snakke med dommeren skal man ikke forsøge at skåne ham, hvis hans præstation er lort, men være direkte og ærlig, og sige, at han har leveret noget lort.

Og så fortalte Peter så hvordan han dengang greb sine udviklinger an, nemlig oftest ved at sidde de første 20-30 minutter på sin plads og forsøge at pejle sig ind på stemningen i kampen og på stadion, for derigennem at finde et udgangspunkt for udviklingen af dommeren. Det var Peters opfordring, at det var en fantastisk god måde at finde frem til ad den vej, hvordan man laver en god udviklersamtale.

Med venlig hilsen

Henrik Adamsen

Fortællinger fra dommerverdenen – af Henrik Adamsen