To fortællinger fra dommerverdenen af Toke og Christoffer

Min historie, er fra en Danmarksseriekamp i Helsingør, hvor jeg var linjedommer. I anden halvleg glider jeg tæt på hjørneflaget. I mens jeg sidder ned, må jeg vinke et indkast. Hoveddommeren og jeg får øjenkontakt og jeg smiler. Mit smil var dog ikke så stort som dommerens⚽?

Mvh Christoffer Ammitzfeldt

Jeg dømte for en uge tids siden et bundopgør for damer i Københavnerserien. Det ene hold har en spiller, som jeg gennem en tidligere trænerkarriere er stødt på en del gange. Denne spiller har jeg tit set brokke sig i stort stil over alle kendelser…

Kampen forløber roligt på denne varme dag, og vi er ved at være inde i de sidste 10 min. Her kan jeg se der er en kendelse som hun roser, hvortil jeg kækt svarer hende: ”Det er første kamp jeg ikke har hørt dig brokke dig over dommeren…

Hvortil hun hurtigt svarer. ”Det er første gang vi har haft en dommer, der er ude af cirklen… ”

Ja overdrivelse fremmer forståelsen….

Men det viser også, at de vil det og sætter pris på at vi som dommere gider dømme kampene…

Mvh Toke Madsen