Onsdag eftermiddag havde Peter Mikkelsen og Forlaget Frydenlund inviteret til reception i anledning af bogen ” Mit liv i sort”, som Peter har skrevet i samarbejde med Simon Kratholm Ankjærgaard. Receptionen  blev holdt i Peter’s barndomsklub Fremad Amager, som altid har betydet meget for Peter.

Peters nye bog

Der blev holdt nogle fantastiske flotte taler og Peter’s mor fortalte om hans første dommeruniform. Peter’s far var postbud og havde derfor sorte lange bukser. Peter fik et par aflagte bukser De blev klippet til og syet ind af Peter’s mor og de blev suppleret med en sort skjorte købt indkøbt i den hedengangne Daells Varehus. Og således var Peter klar til at dømme sin første kamp i dommeruniform.

Receptionen blev et tilløbsstykke og mange KFD’ere var mødt op, ligesom tidligere KFD’ere som Kenn Hansen, David Vang, Bill René og Nikolaj Marker også kom forbi for at sige tillykke med bogen. Efter en time måtte Forlaget melde udsolgt, da alle de medbragte bøger var blevet solgt.

Bogen handler om Peters kampe på godt og ondt. KFD har købt nogle ekstra bøger, som vi udlodder i den nærmeste fremtid. Så følg med her på hjemmesiden.

Thomasen får en personlig hilsen af Peter i hans nyindkøbte bog.
Thomasen til bogreception