Foråret er et af de mest spændende tidspunkter på året for os, der beskæftiger os med fodboldloven. IFAB holder deres møde i februar eller marts, hvor de bestemmer, hvilke lovændringer, der skal på programmet for den kommende sæson. Så kommer der en pressemeddelelse ud, som meget kortfattet fortæller om det vigtigste (og for en normal læser mest interessante), der er vedtaget – og så kan det ofte gå helt galt, hvis den pressemeddelelse passerer et par telegrambureauer og oversættere, før den rammer dansk jord. Jeg har i hvert fald set græsselige eksempler på misforståelser i avisartikler, selv om det er mit indtryk, at man er blevet mere omhyggelig med processen. Næste trin for os – og det, der virkelig er afgørende – er, når det lidt større ændringscirkulære kommer. Her er det helt eksakt gengivet, hvad der lægges til og fra i hvilke paragraffer, og de seneste år er der endda kommet forklaringer med, så man også kender IFABs bevæggrunde for at ændre. Det cirkulære kom i sidste uge (det går heldigvis også meget hurtigere end blot for et par år siden), og det er samtidig startskuddet til, at vi kan begynde at fundere over den danske udgave af lovbogen, for ofte er oversættelsen noget af et pillearbejde. Det er trods alt en juridisk tekst, som vi har med at gøre. Selvfølgelig er vi i sidste ende nødt til at afvente den trykte lovbog, som oftest kommer sidst i maj, for der er også fine eksempler på, at der har sneget sig sidste sekunds-ting ind, som ikke var med i cirkulæret, og det er møgærgerligt at blive fanget på.

Ændringer træder i år i kraft 1. juni, så hele VM bliver spillet under de samme regler – naturligt nok, og efter et par år, der i den grad har givet overarbejde med at lave den danske udgave og tilrette diverse undervisningsmateriale, ser det heldigvis mere afslappet ud denne gang. Det er også helt typisk for et VM-år, at man ikke vil forvirre mere end godt er, ved pludselig at komme med en hel masse nye tiltag. I Danmark vil tingene så få virkning fra turneringsstarten i juli / august.

Jeg skal forskåne læserne for alle de tekniske og formuleringsmæssige ændringer (for dem er der rigtig mange af i år, ligesom det giver mange udvidelser, at Video Assistant Referee nu er en vedtaget og mulig ting, for så skal de selvfølgelig også ind i lovbogen). Men det følgende bliver en lille hurtig tur gennem de vigtigste ændringer, som man vil lægge mærke til, og så skal der lige et par mere kuriøse ting med også. Blot husk, at det er altså først fra næste sæson, at dette gælder – indtil da er alt ved det gamle.

En sjov lille detalje er, at det nu – endelig – bliver slået fast, at de 11 meters afstand fra straffesparksmærke til mållinje skal måles fra midten af mærket og til den bageste del af mållinjen. Det er for så vidt logisk nok, men det har bare aldrig stået der, og det har givet nogle lidt spøjse situationer, fordi selve mærket ikke har nogen fast størrelse, og spillere typisk har lagt bolden så langt frem som muligt. Vi har hygget os meget med dette spørgsmål under de årlige nordiske dommermøder, men nu er det så lykkedes at få provokeret et svar frem. Og når vi taler om straffesparksmærket og ikke -pletten, er det simpelthen, fordi det jo ikke behøver være en plet: der findes stadig stadions, hvor mærket er f.eks. et kryds.

Et andet evigt diskussionspunkt har været forbuddet mod anvendelse af elektronisk kommunikation i det tekniske område – dels fordi tiden i et vist omfang er løbet fra det, men også fordi det er kropumuligt for en dommer eller en 4. dommer at kontrollere. Sidste år blev det skrevet ind, at elektronisk kommunikation var tilladt, hvis det handlede om spillernes helbred eller sikkerhed (det kunne f.eks. være kommunikation mellem bænken og den læge eller fysioterapeut, som tilser en skadet spiller). Og i år udvides det så til at omfatte brug af kommunikation med henblik på taktik eller vejledning. Så i princippet bliver det nu lovligt at have en hjælper siddende med det store overblik på 25. række og kunne kommunikare med træneren. Det er godt nok set mange steder de seneste år – men det blev det jo ikke mere lovligt af. Men der er lige et par begrænsninger. Det duer ikke at slæbe hele maskinparken med ud på bænken. Det tilladte bliver små, mobile, håndholdte enheder – dvs i stil med mobiltelefon, tablets, bærbare pc’er, smartwatches og smartphones osv. Man kan nok få fornemmelsen. Og så skal det altså være til brug for taktik og vejledning af spillerne – ikke noget med at se langsomme gengivelser af kampsituationer igen for at kunne slå dommerne oven i hovedet med dem. Der er en grund til, at forbuddet mod monitorer i det tekniske område stadig er der.

Som bekendt er det ikke tilladt at have religiøse, personlige eller politiske slogans på spilledragt eller undertøj. Det religiøse og personlige kan man nok relativt let definere (selv om det ikke altid er let at forstå forbuddet, når det handler om en hilsen til en nyfødt søn e.l.) – men det politiske er noget sværere at afgrænse. Ikke desto mindre forsøger man nu at skrive sig ud af, hvike hensyn og parametre, der definerer et politisk statement. Det gøres i rigtig mange ord, som jeg skal undlade at komme nærmere ind på her – jeg gruer allerede for at skulle oversætte det til et nogenlunde forståeligt dansk.

Det bliver også slået fast, at den drikkepause, som de seneste år har sneget sig ind i pausen i en forlænget spilletid, ikke må overstige ét minut. Sine steder havde man set sit snit til at lægge hele reklameblokke ind. Og nu vi er ved forlænget spilletid, bliver det efter et par års forsøg muligt for et turneringsreglement at tillade en ekstra udskiftning (dvs. nr. fire) i den forlængede spilletid. Så må vi se, om nogen turneringsadministrator vil benytte sig af det – men der er egentlig meget god logik i det, også ud fra medicinske grunde.

Der er også lidt til paragraf 12, som er den, der omhandler alle forbrydelserne. At bide en anden bliver nu skrevet ind som en forseelse, der skal give direkte frispark og udvisning. Det har aldrig været skåret ud i pap, for ingen har formentlig tænkt sig muligheden, så i princippet burde biddet kun give indirekte frispark (og udvisning), men mon ikke man kunne have fortolket sig ind i et direkte alligevel. Rent lovteknisk bliver det at bide puttet hen i samme kasse som at spytte. I den lidt mere kuriøse afdeling er det, at det at kaste en genstand efter bolden, en modspiller eller et medlem af dommerteamet, skal give et direkte frispark for sin helt egen forseelse. Hidtil har nogle af tilfældene skullet rubriceres som ‘slag på afstand’, andre som ‘hands’. Men det betyder, at den målmand, som kaster en vandflaske hen på bolden i sit eget straffesparksfelt, nu har påført sig selv et straffespark – selv om handlingen er foretaget med hænderne, som han jo ellers godt må bruge i feltet. Indtil nu har det skullet give indirekte frispark og én eller anden følgestraf efter omstændighederne. Det samme gør sig gældende, hvis man rører bolden med en håndholdt genstand. Så dér røg to af mine gode gamle teorispørgsmål: indtil nu har det givet straffespark, hvis en forsvarer standsede bolden med den benskinne, som han holdt i hånden – og målmanden ville slippe med et indirekte frispark og en følgestraf for det samme, da han jo gerne må bruge hænderne. Men nu er der straffespark i alle tilfælde – selv om det næppe sker så ofte, at nogen vil tage megen notits af det. For lige at runde pragraf 12 af, har vi på grund af VAR også fået en ny udvisningsforseelse – nemlig, hvis en spiller bevæger sig ind i videokontrolrummet…

Endelig kan man konstatere, at pendulet nu er svinget tilbage igen omkring udførelsen af et indkast. I mange år var det forbudt at foretage et indkast med et eller begge knæ på jorden. For en håndfuld år siden blev det så tilladt, selvfølgelig forudsat at føddernes stilling stadig var OK (en del af hver fod på linjen eller uden for banen). Og med årets nye formulering, der siger, at et indkast skal foretages stående og med front mod banen, har vi så taget livet af indkast, som bliver udført knælende eller siddende.

Som man kan se, er det en pose blandede bolsjer, vi bliver budt på i år. Noget af det får praktisk betydning, andet næppe – men det bliver nu rart med et lidt mindre hektisk forløb hen mod den danske lovbog, som gerne skulle ligge klar i løbet af sommeren.

.

Jans Corner: Årets nyheder fra lovfronten