Nedenstående beskrivelse er udelukkende udtryk for mine egne oplevelser.

Traditionen tro havde Bestyrelsen indkaldt til generalforsamling den sidste tirsdag i januar.

142

Skuffende få af foreningens medlemmer havde valgt, at bruge en tirsdag aften i Frederiksberg Hallen, dirigenten opgjorde tallet til 55

Med nærmest kirurgisk præcision bød Formanden velkommen Kl. 19:00.

Siden sidste generalforsamling er to medlemmer afgået ved døden.

Ruben fortalte varmt om Helge Hagenbo og æresmedlem Ketty Bjerregaard, forsamlingen kvitterede med et minuts stilhed til ære for dem begge.

Så var vi klar til aftens første valg, der skulle vælges en dirigent.

Niels Thomasen
Niels Thomasen

Det skulle vise sig at være en taktisk genistreg af Bestyrelsen at indstille Bjarne Nigaard, man kan dårligt være kritisk overfor en bestyrelse når man er dirigent – det afkortede generalforsamlingen med mindst 1 halvleg.

Ingen kan som Bjarne Nigaard forklare regler, vedtægter og formalia og efter at have konstateret at også denne generalforsamling var lovlig indkaldt gik vi videre til punkt 2 – Bestyrelsens beretning for det forgangne år. DSC_0059-2-3

Formand Ruben holdt en lang lang beretning hvor overskrifterne var Tryghed, Faglighed & Fællesskab.

Formanden opfordrede til at flere medlemmer vil give en hånd med ved arrangementerne – opfordringen er hermed givet videre.

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt godkendt.

Herefter var det Ronnies tur til at forklare lidt om udviklinger og indrangeringer, han opfordrede til at dommerne gav feed back til DBU/K når de var blevet udviklet.

Ronnie fortalte bl.a om et samarbejde med Bill René og Jens Larsen der hjalp til med bla. udvikling af dem der har valgt LD vejen.

Husk den obligatoriske lovgennemgang d. 7/2 og 20/2 i Vanløse.

Så var det foreningens kasserers tur til at fremlægge regnskabet for året 2017 DSC_3381

Regnskabet viste et underskud på Kr. 24.800 det kan man have mange holdninger til. Bestyrelsen efterlever en beslutning taget af generalforsamlingen i 2015 der påbød mange aktiviteter.

Igen i 2018 vil der være mange nye tiltag til gavn for foreningens medlemmer og jeg kan kun opfordre til at medlemmerne deltager så ofte de kan.

Foreningens kasserer orienterede om, at bestyrelsen har afsat Kr. 200.000 i en investeringsfond der skulle give et afkast på 3 – 4 procent.

Efter at Niels havde fremlagt Bestyrelsens forslag til budget for 2018 blev både regnskab og budget vedtaget.

Så var vi kommet til punkt 6 og nu blev det teknisk.

En udkørt talentchef:-)
En udkørt talentchef:-)

Bestyrelsen havde fremsendt et forslag til sig selv som de så havde et ændringsforslag til. Ændringsforslaget blev ændret for derefter at blive vedtaget……så vidt jeg lige husker

Derefter skulle generalforsamlingen vælge den dommer der skal repræsentere foreningen på Færøerne, det var 6 indstillede og efter 2 afstemninger blev Torben Jensen valgt.

Torben har været medlem siden 98 og sad i Bestyrelsen fra 2007 til 2013

Torben kvitterede for valget ved at vælte en sodavand over referentens notater – således fraskriver man sig ethvert ansvar.

Tillykke til Torben – stakkels de to der skal med. 138

Således gik generalforsamlingen over til at vælge 2 medlemmer af bestyrelsen.

Trods det faktum at pengene fosser ud af kassen blev Niels genvalgt som foreningens kasserer med stående bifald. Niels fik følgeskab af René Krarup der ligeledes blev genvalgt – således blev roen genoprettet og dramatikken udeblev.

Som suppleant til Bestyrelsen blev Katrine valgt.

144

Under eventuelt var der et par korte spørgsmål bla. til DBU/K og dirigenten kunne afslutte generalforsamlingen Kl. 20:49

 

 

 

 

 

Generalforsamling