Onsdag d. 7. februar og tirsdag d. 20. februar er der obligatorisk teorigennemgang i Kulturstationen i Vanløse. Her vil Jan Carlsen fortælle om de helt nye lovregler og vil formodentlig også komme ind på §11 i fodboldloven mm.

Ligesom de tidligere år er KFD vært for en gratis luksus sandwich for sine medlemmer inden selve teorigennemgangen. Disse bliver serveret  fra kl. 17.30 begge dage. Så er aftensmaden reddet og samtidigt kan du få en god og hyggelig snak med dine dommerkollegaer.  Du skal blot sende en mail til kfdtilmelding@hotmail.com og skrive flg. i emnefeltet: Navn, dommernummer, datoen hvor du deltager samt hvilken sandwich du ønsker. I år kan vi tilbyde flg. sandwich: Kylling/bacon, roastbeef, falafel eller laks.

luksus sandwich
luksus sandwich

Vi skal have din tilmelding senest to dage før dét arrangement, som du er meldt til.

DBU København fortæller, at der pt. er mange ikke indrangerede dommere, som endnu ikke er tilmeldt. Så er du ikke tilmeldt endnu, bør (læs: skal) du snarest tilmelde dig via Focus under DBUnet.

 

Sandwich til Obligatorisk Teorigennemgang