Så kom vi en uge længere hen mod den sommerferie, som synes at blive kortere og kortere. De sidste playoff-kampe til Superligaen fandt sted i pinsen – og allerede i weekenden omkring den 16. juli går det løs igen. Det er barsk for almindelige dødelige – og nærmest en tour de force for oprykkerne, som har seks uger til at få hele opsætningen til at fungere, forstærke sig med nogle spillere og alt det dér. Jeg har altid haft et blødt punkt for, når underdogs bjæffer og ender med at løbe med kødbenet, så ud fra den betragtning var det forfriskende at se Helsingør slå sig igennem. Ikke at jeg på nogen måde har noget imod Viborg – men det er nu spændende, når tingene ikke kører helt som beregnet. I hvert fald, når man ikke har voldsomme følelser i klemme det ene eller det andet sted.

Interessant at se, at med lige den ene undtagelse endte hele playoff-afviklingen med de ting, som man skulle forvente. Den direkte nedrykningsplads gik til det hold, som også ved indgangen til foråret og til playoff så ud til at være mest ilde ude – og den meget diskuterede og forkætrede kamp om en Europa League-plads endte også hos FC Midtjylland, som ville have fået den i det gamle setup. Nu bor jeg tilfældigvis i Nordsjælland, men også ud fra en helhedsbetragtning synes jeg, at det er godt, at der kom et østhold mere med, sådan bare for balancens skyld. Det var til gengæld to gode tilskuerhold, der forlod Superligaen og blev erstattet af to andre, der har entusiasmen og den lokale opbakning – men nok ikke kan levere et antal tilskuere svarende til det, som forsvandt. Så vi slipper næppe for diskussionen om tilskuertallet igen i næste sæson.  På den anden side er der lagt op til et brag af en 1. division, som tilskuermæssigt sagtens kan få et boost med hold som f.eks. Esbjerg, Viborg og Vejle. Kampen om den ene direkte oprykningsplads kan blive usandsynlig giftig, så det er bare med at spænde hjelmen.

Årets Champions League blev også rundet af, og efter en lidt fesen Europa League-finale var det en fornøjelse at se specielt 1. halvleg, hvor begge hold virkelig ville ud over stepperne i et rasende tempo og med høj underholdningsværdi. I 2. halvleg viste Real Madrid sig så at være et gear bedre end Juventus – og at forskellen blev så stor, undrede mig faktisk. Tager man dommerbrillerne på, må jeg desværre også sige, at jeg sjældent har set en kamp, hvor så mange spillere forsøgte at tiltuske sig noget, som de ikke burde have. Ikke så mange helt glasklare tilfælde af film, men hele tiden med situationer, der balancerede på kanten. Som en læser har bemærket, var der adskillige situationer, hvor en spiller havde mistet bolden og i sit generobringsforsøg også forsøgte at få et frispark med sig. Og desværre også i nogle tilfælde fik det, selv om det hørte til i den billige ende. Men det var i det hele taget en svær kamp at skulle sortere i for den stakkels dommer. Udvisningen af Cuadrado for to advarsler inden for 12 minutter fik alt, hvad den kunne trække fra Sergio Ramos’ side, og det så ikke udpræget sympatisk ud. Omvendt var der dels et riv i skulderen, da bolden var ude af spil, og det så også ud, som om Cuadrado fik trådt Ramos på foden – men den efterfølgende reaktion var en fem akters tragedie med tilhørende dødsscene værdig. Til gengæld skal Cuadrado jo uanset Ramos’ reaktion bare lade være med at gå ned ad den vej, når han har en nylig advarsel i bagagen, og give dommeren lejligheden til at aflevere advarsel nr. 2.

Vi går ind i lidt mere stille tider nu, selv om der også kommer et U/21-EM, som nok skal kaste nogle ting af sig. Så der bliver mulighed for at få ryddet lidt op i diverse henvendelser og spørgsmål. Blandt andet et relativ friskt ét fra en læser, der har undret sig over, hvorfor man egentlig har en igangsættelse som indkast, når det dog er fodbold, vi spiller. Indspark ville være mere naturligt, når vi også har hjørnespark og målspark. Rigtig godt spørgsmål, og vi skal langt tilbage i historien for at finde, hvad jeg tror er svaret. Indkastet har i hvert fald altid været der – lige siden den allerførste officielle fodboldlov i 1863.

Fodbolden kommer jo som udgangspunkt som en kostskolesport fra det engelske. Man kan sagtens føre spillet længere tilbage til de mere rå og brutale middelalderudgaver, hvor man spillede fra solopgang til solnedgang ud over landskabet uden smålig hensyntagen til regler, opkridtning eller antal deltagere. Der er eksempler på, at man har brugt en rask fodboldkamp mellem to tilstødende områder til at fastlægge bygrænser, hvis der var stridsspørgsmål – dér hvor bolden var ved solnedgang, skulle skelpælene slås i. En lidt eksotisk måde at lave kommunalreform på. Men lad os holde os til det, der nærmer sig det fodboldspil, som vi kender.

Spillet dyrkes på flere kostskoler med forskellige regelsæt. Rugby er den dominerende sport i England på dette tidspunkt, og her har hænderne jo en central betydning. Idéen bag vore dages offside-regel, som ligeledes altid har været der i en eller anden form, er faktisk også inspireret af rugby, men det kan vi tage en anden god gang. Man kan uden problemer blive nogenlunde enige om langt det meste, men lige akkurat brugen af hænderne er et stort diskussionspunkt. Da det første officielle regelsæt (F.A’s regler) kommer i 1863, er det faktisk tilladt at tage bolden med hænderne, lægge den på jorden og sparke til den. De kommende år byder på mange justeringer og tilpasninger. Det første sæt regler havde været udtænkt og udformet i London, men mange distrikter i England kørte stadig med lokale regler, og først i 1878 kommer der et fælles sæt for alle klubber og distrikter tilsluttet den engelske Football Association  – og her er brug af hænderne forbudt. Dog bliver indkastet stadig hængende som en undtagelse – måske et følsomt kompromis for at få det hele til at glide ned.

Men det er da rigtigt, at indkastet er en fremmed fugl i regelsættet, når nu alt andet foregår med fødderne, og forsætlig brug af hænderne ellers er forbeholdt de to målmænd (nu om stunder i deres eget straffesparksfelt – det er der også blevet ændret godt og grundigt på gennem tiderne). Indkastet er på sin vis en ydmyg igangsættelse, men der er alligevel et mindre hav af regler for, hvordan det skal udføres. Kasteren skal bruge begge hænder, bolden skal kastes bagfra over hovedet og i en glidende bevægelse – til gengæld er der, modsat hvad mange tror, ikke noget krav til, at bolden skal slippes nøjagtig over hovedet. Så ville den formentlig også tage kurs direkte op i himlen. En del af begge fødder skal være enten på sidelinjen eller bag ved den, men så længe der er kontakt mellem fod og kridt, er det i orden. Så i virkeligheden kan man i kastet have fødderne ret langt inde på banen. Modspillerne skal være mindst to meter væk fra sidelinjen, når der kastes – dels for at sikre et uhindret kast, dels af hensyn til deres egen sikkerhed. For et indkast kan blive afleveret med ganske betragtelig kraft og fart, og vi ser spillere, der specialiserer sig i lange indkast, som virkelig kan være et frygteligt våben. Finurligheder som saltomotaler eller kraftspring i tilløbet er også i orden, hvis de øvrige formelle krav i øvrigt er overholdt. Og så er indkastet sammen med indirekte frispark den eneste igangsættelse, hvor man ikke kan score direkte i modspillernes mål.

Diskussionen om indkast eller indspark er ikke ny. I slut-80’erne kørte FIFA en forsøgsordning med indspark i nogle enkelte rækker i udvalgte lande, ganske som vi ser det med videodommeren nu. Men forsøget levede ikke længe, for det viste sig, at det sænkede spillets tempo væsentligt. Afstandsreglen for modspillerne var selvfølgelig 9,15 meter, ligesom ved frispark og hjørnespark, og det var væsentlig vanskeligere at tage et hurtigt indspark end et hurtigt indkast, fordi man først skulle have fat i bolden og have lagt den ned på jorden på sidelinjen. Så stod modspillerne allerede klar og skulle flyttes de 9,15 meter væk.

Resultatet var, at spillet mistede det charmerende element, som et hurtigt indkast er – men tingene har det jo med at komme forbi igen, bare man venter længe nok, så hvem ved: måske ser vi nogle forsøg igen på et tidspunkt. Så skal det blive spændende at se, om nogen har fundet på modtræk, som ikke var udtænkt dengang i 80’erne…

 

Jans Corner: Indkast eller indspark