Dommerliv: I 1996 tog Mogens Høireby dommerkortet, fordi det var sjovt at dømme fodbold. Selv om han nu er fyldt 70 år, så dømmer han stadig – fordi det er sjovt.

Når alt kommer til alt, så er det lysten, der driver værket, siger man, og sådan er det også for Mogens Høireby, der har dømt fodbold på breddeniveau i mere end 20 år.

”Fodbold er et sjovt spil, men det kan også være et modbydeligt spil. Der skal kun én fejl til at ødelægge alt. Det giver lidt nerver på, og som dommer skal du være på dupperne hele tiden,” siger Mogens, der, trods fin tæft for dommergerningen, aldrig har haft ambitioner om at komme til at dømme på eliteniveau:

”Jeg har selvfølgelig haft alderen imod mig, lige siden jeg startede, men det har heller aldrig været ambitionen. Det skulle bare være for sjov.”

Man skal dog ikke tage fejl af Mogens Høireby. Selv om han efterhånden mest dømmer 8-mands fodbold, så er han meget seriøs omkring sin dommergerning. Når han eksempelvis dømmer AB Tårnbys ungdomshold, som filmer deres kampe, så får han ofte en kopi med hjem, så han kan se, hvordan han kan forbedre sig:

”Jeg kan godt lide at være seriøs og lægge en god indsats, så folk kan sige bagefter, at jeg gjorde sgu et godt stykke arbejde. Det er en tilfredsstillelse for mig.”mogenshøireby

Dommer ved et tilfælde

Det var egentlig lidt et tilfælde, at Mogens kastede sig over dommergerningen. Tidligere har han dømt ishockey, men det var lagt på is for år tilbage. I stedet fulgte han sønnens udfoldelser på grønsværen ude i Kastrup, og så blev han en dag spurgt, om han ikke lige kunne dømme en drengekamp mellem to lidt besværlige hold:

”Jeg sagde, at jeg kendte ikke fodboldreglerne, men jeg ville dømme efter min sunde fornuft. Det slap jeg rimelig godt fra. Efterfølgende dømte jeg et par kampe, og så begyndte det at krible i fingrene.”

En vandflaske var tæt på at stoppe karrieren

Som de fleste andre dommere, som har dømt i en årrække, har Mogens også oplevet sine uheldige episoder. Værst var det han, da han med kun et par års erfaring fik kylet en vandflaske i hoved fra en ilter spiller:

”Jeg måtte afbryde en kamp, fordi det ene hold blev meget ophidset over en udvisning, og så endte det med, at jeg fik kastet en vanddunk i nakken,” siger Mogens, der efterfølgende var helt nede i kulkælderen:

”Heldigvis kom jeg op i hjemmeholdets klubhus, hvor der var flere spillere klar til at hjælpe mig. Vi fik snakket om tingene, og allerede næste dag var jeg på banen igen, endda med en del af de samme spillere.”

Mogens stødte en tid senere på den spiller, som i første omgang var blevet udvist:

”Til et dommermøde var der en dommer, som spurgte mig, om jeg ikke var et meget tålmodigt menneske. Det viste sig, at spilleren nu var blevet dommer. Han undskyldte for sin opførsel.”

På sine ældre dage har Mogens ikke de store problemer med vildfarne dunke og hidsige spillere:

”Jeg har selvfølgelig mere rutine, men spillerne har også mere respekt for mig på grund af min alder. Jeg har selvfølgelig også størrelsen med mig,” griner Mogens, der som bekendt ligner en fuldvoksen ishockey-spiller.

Tålmod er en dyd

For Mogens har det altid været vigtigt, at han dømte fordi, at det var sjovt. Derfor kan han godt blive bekymret for mange af de unge talenter, som har store drømme om at nå langt med deres dommergerning:

”Jeg tror, der er mange, der bliver skuffede og overraskede over, hvor svært det kan være at dømme fodbold. Samtidig tror jeg ikke, at de unge dommere er så mentalt stærke, som vi var, dengang jeg startede.”

I stedet opfordrer Mogens de unge dommere til at være tålmodige og vente på deres chance:

”Du kommer ikke i superligaen i din første sæson, selv om det er det, du tror, og du drømmer om. Vis tålmodighed og vær koncentreret om din dommergerning, men lad være med at presse dig selv alt for meget, siger Mogens og fortsætter:

”Man må godt have ambitioner, men når man kommer længere op i rækkerne, så er det altså marginaler, der afgør, om man kommer videre eller ej. Lær af modgangen. Det er den, som hjælper dig igennem de svære tider.”

Hvornår lægges fløjten på hylden?

Alting har en ende, også en dommerkarriere, men hvornår det bliver, vil Mogens ikke spå om:

”Jeg er jo allerede på tilbagetog i og med, at jeg ikke dømmer så meget 11-mands mere, men så længe jeg kan levere en god indsats, så fortsætter, for det er en stor del af mit liv,” der dog afslører, hvad der kan få ham til at stoppe:

”Den dag jeg får en alvorlig skade og ikke kan træne op igen. Det kan være i morgen, eller det kan være om mange år. Men indtil da bliver jeg ved med at dømme, så godt jeg kan, og når jeg ikke er god nok mere, så skal jeg nok selv træffe afgørelsen. Det er der ingen andre, der får lov til.”

Fodbold er et sjovt spil