Dommerliv: Talentchef Bjarne Nigaard står i spidsen for udvælgelsen af fremtidens talenter i KFD, men hvad synes han egentlig selv, der skal til for at være en god dommer.

Alle rejser begynder et sted. For Bjarne Nigaard begyndte rejsen i Houlkær ved Viborg, hvor han dømte sin første fodboldkamp som 15-årig tilbage i 1988.

”Min allerførste kamp var en lilleputkamp, og jeg var så forhippet på at fange alle offsides, at jeg løb nærmest som en linjedommer i den ene side, med det resultat at jeg ikke kunne se, hvad der skete i den modsatte side,” siger Bjarne og fortsætter:

”Da jeg startede som dommer, gjorde jeg rigtig mange ting forkert. Det gør alle nye dommere nok. Men efterhånden så lærte jeg at omsætte teori til praksis.”

Og at Bjarne begyndte at gøre tingere rigtigt, kan man se på hans flotte karriere, der kulminerede med fem sæsoner i 2. division i den sidste halvdel af 0’erne, inden han droslede ned for dommergerningen. Siden har han dømt i Københavnerserien og været udvikler i Danmarksserien. Derfor må det antages, at han ved, hvad der skal til for at blive en god dommer:

”Man skal turde erkende sine fejl og være åben for at udvikle sig. Man skal gøre en dyd ud af at spørge sine linjedommere, eller dem der nu har set på, om der er noget man kan gøre anderledes, for det kan godt være, at man ikke selv kan se, hvorfor det går galt.”

Bjarne er KFD's nye talentchef
Bjarne er KFD’s nye talentchef

 Et stædigt asen

Som dommer skal man altså være villig til at lære af sine fejl, men man skal bestemt ikke lave om på sin personlighed:

”Jeg kan ikke lide, at vi prøver at skabe de her konforme dommere uden personlighed. Jeg tror, de bedste dommere er dem med personlighed. Men man skal selvfølgelig være klar over sine stærke og svage sider,” siger Bjarne og fortsætter:

”Personligt er jeg er nok lidt for stædig, så hvis jeg har anlagt mig et synspunkt, så har jeg nok svært ved at flytte mig. Hvis jeg nu har besluttet mig for, at ham der nummer syv, han er en narrehat, som skal have en skideballe, så får han det. Der kunne jeg måske godt engang i mellem overveje den en gang til, og se om resultatet bliver det samme,” siger Bjarne og fortsætter med at fortælle om sine styrker som dommer:

”Jeg vil gerne være så imødekommende og kommunikerende som overhovedet muligt, og så kan jeg altså godt lide den der gode øl efter kampen, for det er jo ikke kun fodbold, der er en holdsport. Det er dommergerningen også. Ellers gider man jo ikke blive ved. Vi skal huske på fællesskabet.”

Bjarnes to gode dommere

Selv om Bjarne ikke har nogle deciderede favoritdommere, så er der alligevel to dommere, som han er imponeret af. Den ene er den nu pensionerede engelske dommer Howard Webb:

”Jeg synes, at en dommer som Howard Webb var rigtig god, fordi han var stille og rolig og kommunikerende, men samtidig konsekvent. Så han kunne få kampene til at glide.”

En anden dommer har også imponeret Bjarne, dog med en lidt anden stil:

”Frank Kanlund. Han har formået at holde fast i sin egen stil. Han løber på en anden måde, i det omfang at man kan kalde det at løbe. Han har også en lidt anden verbal tilgang til at dømme, men ikke desto mindre så lykkes det hele jo for ham,” griner Bjarne.

”Man skal turde erkende sine fejl”