Dommerliv: Hvis man forstår spillerne og kan sætte sig ind i deres situation, så kan man komme langt med sin dommergerning. Det mener i hvert fald de to KFD’ere Søren Bruus Svendsen og Rune Madsen, der til daglig arbejder som pædagoger.

At der er visse ligheder mellem dommergerningen og det pædagogiske arbejde, kan de fleste dommere nok nikke genkendende til, men hvad mener de to ’eksperter’ egentlig:

”Jeg tror, det handler om forståelse for mennesker. Som pædagog har jeg en god forståelse af, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, og det kan jeg bruge på fodboldbanen. Jeg kan se, når tingene er ved at koge over. Jeg forstår, hvordan man kan tale folk ned, siger Rune, der til daglig arbejder på et fritidshjem på Østerbro og har været fodbolddommer i omkring fem år.

Søren Bruus Svendsen har dømt i snart ti år. Han arbejder til daglig som inklusionspædagog på Peder Lykke-Skolen:

”Det er godt at være lidt mere medfølende, når man dømmer fodboldkampe. Man skal være en god psykolog. Jeg tror, man som pædagog kan forudse en masse ting i forhold til temperament og sådan noget,” siger Søren.

20160502_200750

Fodboldspillere er som børn
Om det er legepladsen eller fodboldbanen, der er udgangspunkt for en konflikt, spiller ifølge Rune ikke den store rolle:

”Jeg er vant til at tackle mennesker, der føler sig ramt eller uretfærdigt behandlet. Selv om spillerne er voksne mennesker, så bliver alle jo til børn på en fodboldbane. Det er de samme mønstre, der går igen. Om det er et tredjeklasses barn eller en mand på 30 år. Det kan tit være det samme,” siger han og Søren supplerer:

”Det er lidt det samme, som når børn falder og slår sig. Det handler om at være indlevende og have forståelse for spillerens situation, selv om der måske ikke skal dømmes frispark.”

Ikke problemer med besværlige hold

De fleste dommere har gjort sig erfaringer med hold, som af den ene eller anden grund er besværlige at dømme. Her er den pædagogiske tilgang tit et godt udgangspunkt:

”Der tales ofte om, at det er svært at dømme indvandrerhold, men det oplever jeg ikke. Det handler om at møde dem der, hvor de er. De har ofte også nogle udfordringer uden for banen, og dem tager de selvfølgelig med på banen, og er man klar over det, så kommer man langt,” siger Søren, og tilføjer:

”Men vi er selvfølgelig også vant til at sætte rammer i vores arbejde, så hvis jeg skal spille sur gammel mand i fem minutter, så gør jeg det.”

For Rune handler det om at kunne forudse, hvordan spillerne vil reagere:

Jeg god til at mærke, at nu er vi ved at nå et niveau, hvor vi ikke skal være, og så kan jeg snakke med spillerne og få dem til at falde ned. Så jeg har aldrig haft nogen ubehagelige oplevelser som dommer.”

Et godt pædagogisk råd
Hvad kan vi andre så lære at to rundkredspædagoger:

”Man skal gøre det, der er naturligt for en selv, for det er svært at være noget, som man ikke er. Hvis man ikke har de pædagogiske evner, skal man jo ikke gå ud og lege pædagog. Men jeg tror, det er vigtigt at få en forståelse for dem, som man dømmer, i stedet for bare at følge fodboldloven,” siger Rune, mens Søren afslører, at man faktisk også godt kan lære noget som pædagog, når man dømmer:

”Mit arbejde går meget ud på at kigge på, hvordan lærere og pædagoger arbejder med klasseledelse, og her er formidling og kropssprog meget vigtigt. Det er noget, man som dommer bruger rigtig meget.”

Det handler om indlevelse og forståelse